Information
Fakta om Prøve i Dansk 2
Her kan du tilmelde dig prøven den afsluttende Prøve i Dansk 2 (afslutningen på 6. modul på Danskuddannelse 2) på A2B's sprogcentre.
Du vil før prøven modtage yderligere oplysninger fra det sprogcenter, hvor du er tilmeldt, om hvordan prøven bliver afviklet, og hvornår du skal møde op.
Ministeriet er ansvarlig for Prøve i Dansk 2, og de afsluttende statskontrollerede prøver foregår to gange om året - i maj/juni og november/december.
Prøven består af en mundtlig og en skriftlig del og omfatter fire områder:
- læseforståelse
- skriftlig fremstilling
- lytteforståelse
- mundtlig kommunikation
Prøverne afholdes efter bestemmelserne i prøvebekendtgørelsen og karakterbekendtgørelsen, og du vil få en karakter efter 7-trinsskalaen. Prøvegebyr betales ved tilmelding.
Danskuddannelse 2 er for kursister, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet.
Computer
Retningslinjer for brug af computer
Bemærk, at man kan skrive besvarelsen til den afsluttende prøve i hånden – medbring selv kuglepen, blyant mm, A2B udleverer papir.
Brug af computer
- Såfremt man ønsker at anvende computer til besvarelsen, skal man selv medbringe computer.
- A2B skal inden prøvestart tjekke computeren for at sikre, at der ikke er internetadgang.
- Vi udleverer en usb-stick med en skabelon, som besvarelsen skal indskrives i.
- Ved prøvens afslutning gemmes besvarelsen på USB-sticken, der afleveres til A2B, som printer den.
- A2B har intet ansvar for, om der opstår tekniske udfordringer med det medbragte udstyr.
- A2B stiller IKKE computer til rådighed.
Legitimation
Medbring foto legitimation
For at få lov at deltage i prøven skal du medbringe legitimation med foto. Det er derfor vigtigt, at du har sat dig ind i kravene til legitimation.
Læs ministeriets vejledning om legitimation til prøverne her.
Prøve i Dansk 2
Deltag i Prøve i Dansk 2 på A2B's sprogcenter - tilmeldingen gælder både til den skriftlige og den mundtlige del.
Tilmeldingsfrist 4. september 2023.