I Danmark har vi et velfungerende og inkluderende skolesystem, som er kendetegnet ved en høj grad af tillid mellem lærere, elever og forældre. Det danske skolesystem er gratis og alle børn har lige adgang uanset baggrund.
Der er undervisningspligt i Danmark, hvilket betyder, at alle børn fra det år, de fylder 6, skal modtage undervisning i de næste 10 år. Herefter er der mulighed for at tage en gymnasial uddannelse, en erhvervsuddannelse eller en anden ungdomsuddannelse for derefter at tage en videregående uddannelse.
I denne artikel giver vi dig et overblik over, hvordan det danske skolesystem fungerer, hvilke uddannelsesveje der findes og hvad kravene er.
Folkeskolen – grundskolen i Danmarks skolesystem
I Danmark er folkeskolen den offentlige grundskole, som næsten alle børn går i. Den er gratis og åben for alle børn.
Folkeskolen starter i 0. klasse, når barnet er 6 år. Derefter følger 1. til 9. klasse.
Man kan vælge at tage et eller flere år på en efterskole, typisk i 8., 9. eller 10. klasse. Hvis barnet går på efterskole, skal man dog selv betale en del af udgifterne.
Formålet med folkeskolen er at give alle børn et godt fagligt, socialt og menneskeligt grundlag for udvikling og at forberede dem til videre uddannelse.
Som alternativ til folkeskolen er der privatskoler og friskoler, som dog har egenbetaling. I Danmark er det også en mulighed at give sit barn hjemmeundervisning.
Ungdomsuddannelse efter folkeskolen
Efter folkeskolen er der i Danmark flere veje at vælge imellem, når det kommer til videre uddannelse.
Man kan enten vælge at tage en gymnasial uddannelse, som typisk tager 3 år, eller man kan vælge at tage en erhvervsuddannelse, som fx tømrer, elektriker, SOSU-assistent mm.
Det er også muligt at tage en kombineret ungdomsuddannelse, hvor man kombinerer en erhvervsuddannelse og en gymnasial eksamen.
Alle disse uddannelser er gratis og de unge har desuden mulighed for at modtage SU fra det år, de fylder 18. Dette kan du læse mere om i artiklen her.
Alternativt kan man efter folkeskolen også vælge at tage på højskole eller arbejde, hvis man er uafklaret i forhold til hvilken uddannelsesvej man vil gå.
Det er vigtigt at bemærke, at der er visse krav, som skal være opfyldt, hvis barnet efter folkeskolen ønsker at fortsætte på en gymnasial uddannelse. Afgangseksamen skal bl.a. være bestået og man skal have et karaktergennemsnit på mindst 5,0. Du kan læse om det danske karaktersystem lige her.
Videregående uddannelser
Når man har afsluttet en ungdomsuddannelse, har man i Danmark mange muligheder for at læse videre på institutioner som universitetet, professionshøjskole, erhvervsakademier mv., som ligeledes er gratis. Her kan man tage en professionsbachelor eller en bachelor og efterfølgende en kandidatgrad.
Der er specifikke adgangskrav til de forskellige videregående uddannelser. Disse kan inkludere bestemte fag, man skal have gennemført på bestemte niveauer (karaktere). Uddannelser kan også kræve bestemte karaktergennemsnit.
Danmarks skolesystem giver børn og unge mange muligheder for at udvikle sig både faglig og personligt. Vi håber, at du med denne artikel er blevet klogere på, hvordan Danmarks skolesystem fungerer, og hvilke muligheder der er for børn og unge.