De mange danske traditioner
Udover jul og påske, to store danske helligdage, der følger den kristne kalender, har Danmark også mange andre traditioner i løbet af året. Her er, hvor de kommer fra, og hvordan de fejres, så du ved, hvordan du kan være med til festlighederne.
Fastelavn
Fastelavn, som nu primært er en særlig dag for børn, var traditionelt aftenen før den katolske fastetid på 40-dage. Den falder altid syv uger før påskesøndag. Oprindeligt, og helt frem til begyndelsen af det 19. århundrede, klædte voksne sig ud, drak, spiste og slog "katten af tønden" – ofte til hest og med en levende kat i tønden. Dette var en måde for folk at beskytte sig mod det onde, som katten var et symbol på.
I dag klæder børn stadig ud og slår på en tønde, men den indeholder slik, andre lækkerier eller en papirkat. Du vil også finde fastelavnsboller i caféer og bagerier. De kommer i forskellige former - en af dem er en sød, traditionel, donut-lignende kage, ofte med fløde eller syltetøj indeni - lækkert.
Easter
Der er ikke nogen særlige danske påsketraditioner, men de fleste mennesker får en uge fri - fra skærtorsdag til og med 2. påskedag. Mange danskere benytter lejligheden til at tage til deres sommerhuse eller bare tilbringe tid med at spise og slappe af med deres familier - og selvfølgelig male og spise påskeæg, måske holde en familiemiddag og drikke påskeøl.
Skt Hans aften
På natten før årets længste dag samles danskerne udenfor for at tænde et bål og nogle gange brænde en heks af. De kalder det midsommeren, hvor den 24. juni er kendt som Sankt Hans dag, og aftenen før, den 23. juni, er kendt som Sankt Hans aften.
Dagen har været fejret i de nordiske lande i mange århundrede. Traditionen går ud på, at folk samles på årets korteste nat for at tænde bål, danse og synge sammen. Og nogle brænder hekse af. Dette kan finde sted på stranden, i en skov eller i en have.
Afbrændingen af heksedukker på bålet siges at stamme fra Tyskland. Ifølge folkeoverlevering er hekse særligt aktive på Sankt Hans aften, og at brænde dem hjælper med at forhindre dem i at stoppe og hvile. Dog er der nogle danskere, der finder denne tradition kontroversiel, så mange holder sig til bare bålet eller at være udenfor med venner og/eller familie.
Mortensaften
Hvert år den 10. november fejres Mortensaften, dagen før St. Martins dag. Denne dag fejres også i mange andre lande rundt omkring i Europa, og i Danmark spiser man and eller gås i selskab med venner eller familie. Det er en dag, hvor man mindes biskop Martin af Tours, der var alt for ydmyg til at ønske at være biskop. Martin huskes i kristne traditioner som en mand med et stort hjerte for de fattige.
Historien går på, at da han skulle udnævnes som biskop, gemte han sig blandt gæs, men gæssene afslørede ham. Som hævn befalede Martin, at alle husstande skulle slagte en gås om året og spise den på dagen, hvor han blev afsløret og udnævnt som biskop. Da ænder er mere almindelige i Danmark, vælger danskerne at spise and i stedet for gæs.
Halloween
Selvom Halloween-traditioner i dag er blevet hentet fra Amerika, fejrer mange danskere hvert år den 31. oktober. Og selvfølgelig er det blevet kombineret med hygge, hvor danskere samles for at udskære græskar, spise, og børn klæder sig ud og går rundt og banker på døre for at få slik.
Storebededag
Den fjerde fredag efter påske er store bededag, hvilket har været en fridag for danskere siden 1686. Før i tiden ville klokken ringe kl. 18 aftenen før for at signalere, at al handel og gæstfrihed skulle lukke. Dette betød selvfølgelig også, at bagerne ikke kunne levere friskbagt hvidt brød om fredagen, så det blev en tradition at købe brød dagen før, varme det op i ovnen og spise det derhjemme. Denne tradition med at spise varmt hvidt brød aftenen før og have fri om fredagen har holdt ved.
Regeringen besluttede dog i begyndelsen af 2023, at danskere ikke længere vil have en officiel helligdag på store bededag fra 2024.
New Year’s Eve
Nytårsaften er en stor begivenhed for danskerne, der samles med venner og familie hvert år for at sige farvel til det gamle og goddag til det nye.
Det er en ret vigtig tradition i Danmark at spise middag sammen om aftenen den 31. december og at have kransekage, en kage lavet af lag af marcipanringe. Men middagen er måske ikke helt så presserende som Dronningens Nytårstale, der sendes live hvert år kl. 18. Dette har været en årlig begivenhed siden 1880'erne. Hun vil tale om emner og problemer både i Danmark og i udlandet og afslutte med "Gud bevare Danmark".
Da alle har lov til at fyre fyrværkeri af nytårsaften, er der mange lys shows overalt hele eftermiddagen og aftenen. Og når uret slår midnat, hopper danskerne ofte ind i det nye år ved bogstaveligt talt at hoppe ned fra en stol eller sofa.