Vil du gerne i gang med en uddannelse i Danmark? Som international nytilkommer kan det danske uddannelsessystem virke anderledes, end det du kender derhjemme fra.
Nu skal du til at finde ud af, hvordan det hele hænger sammen.
Læs med her og bliv klogere på processen for hvordan du søger ind på en uddannelse og kommer i gang med at studere i Danmark.
Hvad vil du uddanne dig til?
Først og fremmest skal du finde ud af, hvilken retning du ønsker at gå. De fleste har en fornemmelse af, om de vil arbejde med naturvidenskab, sundhed, humanistiske fag, teknologi eller mere praktiske fag.
Måske har du allerede en grunduddannelse fra dit hjemland og ønsker at forbedre dine kompetencer og mulighed for at få et job i det danske samfund. Uanset hvad gælder det om at brainstorme og eventuelt bruge de forskellige guides, som der ligger frit tilgængeligt på nettet.
En af dem er UddannelsesGuiden, som er en samlet portal der indeholder alt fra de forskellige uddannelser i Danmark, inspiration og vejledning til, hvordan du vælger det rigtige studie. F.eks. kan du med Studievælgeren svare på en række spørgsmål og få inspiration til mulige uddannelser, der matcher dine interesser og drømme.
Hvor finder du en uddannelsesinstitution?
Når du har fundet ud af, hvilken retning du vil gå, er det tid til at undersøge, hvor de nærmeste uddannelsesinstitutioner ligger.
Der er rigtig gode muligheder for at uddanne sig i Danmark, og derfor finder du institutioner placeret over hele landet.
Der er alt lige fra universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler til erhvervsuddannelser, maritime og kunstneriske institutioner.
Her finder du en oversigt over videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
Her får du et overblik over alle erhvervsuddannelser i Danmark.
Du kan altid opsøge en studievejleder fra uddannelsesinstitutionen og blive vejledt i, om studiet er det rette for dig. Hvis du hellere foretrækker at blive vejledt online, er dette også en mulighed og en langt mere fleksibel løsning, hvis du bor langt fra din måske kommende uddannelsesinstitution.
Det vil også være en god ide at tage snakken med en studievejleder fra uddannelsesinstitutionen omkring adgangskrav, og hvordan du kan gøre dig egnet til uddannelsen.
Sådan søger du om optagelse på en uddannelse
Når først du er afklaret med, hvilken retning du vil gå, er næste trin at søge ind på drømmeuddannelsen. Dette gøres på optagelse.dk, som er en officiel hjemmeside, Uddannelses- og Forskningsministeriet står bag.
Vær opmærksom på de gældende ansøgningsfrister for både kvote 1 og 2. Har du ingen dansk gymnasial eksamen, kan du søge ind på kvote 2, hvor der er en række optagelsesregler fx at levere en motiveret ansøgning og/eller have test, prøver og samtaler.
Tag Studieprøven hos A2B?
Nogle uddannelser kan man tilmelde sig uden at være dansktalende, mens andre kræver, at man kan dokumentere et tilstrækkeligt dansk-niveau. For internationale borgere vurderes det som tilstrækkeligt, når man har bestået Studieprøven (En ekstra prøve, efter du har bestået PD3 eksamen).
Hos A2B kan du gå til Studieprøven, og dermed komme tættere på at blive optaget på den uddannelse som du ønsker at starte på i Danmark.