Hvis du ønsker at lære dansk, men ikke længere har ret til gratis danskuddannelse, eller måske aldrig har haft det, hvordan kommer du så i gang? Det får du svaret på i denne artikel, hvor vi vil se på hvilke alternative muligheder, du har.
Hvis din ret til Danskuddannelsen er udløbet
Hvis du er ankommet til Danmark for mindre end 5 år siden, var over 18 år da du kom til landet og samtidig har dansk CPR-nummer og adresse i Danmark, er der stor chance for, at du har ret til gratis danskuddannelse.
Men hvis du har boet i Danmark i mere end 5 år, uden at have gennemført forløbet, er der omvendt stor sandsynlighed for, at du har mistet retten til gratis danskuddannelse.
Du kan kontakte din kommune for at få klar besked, om du stadig har ret til gratis danskuddannelse - eller kontakt A2B, så kan vi undersøge det for dig. Hvis det viser sig, at du ikke har ret til gratis danskuddannelse, findes der flere alternativer, hvor du kan komme i gang med at lære dansk.
Tag et privat kursus
Du kan tilmelde dig et privat danskkursus, som ikke er under Den Officielle Danskuddannelse. Blandt andet har A2B nogle muligheder, som du finder her.
Du kan vælge selv at betale for danskuddannelsen
Du har mulighed for at betale for Den Officielle Danskuddannelse selv. Mange sprogskoler tilbyder nemlig Danskuddannelsen mod betaling, hvor du kan tilmelde dig som selvbetaler. Du har stadig mulighed for at tage de officielle modulprøver og afslutningsprøver, som selvbetaler.
Du kommer i gang ved at finde en sprogskole nær dig, og enten tilmelde dig som selvbetaler eller du kan kontakte A2B for at høre, hvordan du tilmelder dig.
Benyt dig af frivillige tilbud
Du har også mulighed for at benytte dig af frivillige sprog undervisningstilbud, som kan være gratis. Der er flere frivillige foreninger, biblioteker og NGO’er, som tilbyder gratis danskundervisning af frivillige.
Disse kan være et godt alternativ til at komme i gang med at lære dansk.
Har du spørgsmål om at lære dansk?
Indsend formularen, og vi kontakter dig