God generalprøve på pop up-restaurant

35 personer skulle de unge på ”Højskole uden mure” i dag lave mad til, da de lavede en klassisk Panang med kylling, ristede peanuts og koriander til de ansatte i Meyers Madhus.
De unge fra ”Højskole uden mure” træner op til at afvikle en pop up-restaurant om en måned, og derfor fik personalet hos Meyers Madhus lov at være gæster til første prøvemiddag.

Højskole uden mure er et tilbud til unge på kanten, som har fællesskab, livsmestring og mad i fokus. Målet er at styrke den enkeltes personlige udvikling og kompetencer, oplevelse af fællesskab og at forberede den unge på uddannelse eller beskæftigelse - i fødevarebranchen eller andre brancher, som efterspørger arbejdskraft. Det samarbejder vi med Hotel- og Restaurantskolen og Professionshøjskolen Absalon med støtte fra Bikubenfonden.

Der var gode tilbagemeldinger og stor begejstring blandt de spisende – og vi glæder os meget til selve pop-up restauranten åbner.

Skal vi kontakte dig?

Skriv en besked, og vi vender tilbage til dig