Landsdækkende praktikaftale A2B samarbejder med Comwell

NY PRAKTIKAFTALE MED COMWELL HOTELS

I fremtiden kan A2Bs kandidater prøve kræfter med praktikforløb i hotelbranchen. A2B har netop indgået en landsdækkende praktikaftale med Comwell Hotels, som indeholder mulighed for praktikforløb i mange forskellige funktioner fx. i administration, økonomi, rengøring, køkken, servering og ejendom.

Comwells HR Business Partner Mai-Britt Jensen ser frem til samarbejdet og til at give flygtninge et meningsfyldt og indholdsrigt praktikophold, hvor de kan få kendskab til hverdagen på en arbejdsplads i Danmark og til de opgaver, der knytter sig til de forskellige jobfunktioner på kædens 15 hoteller. 

Aftalen er også en del af A2Bs strategi, som bl.a. hviler på at bringe vores kandidater effektivt og sikkert mod selvforsørgelse i form af job eller uddannelse. Til det arbejde er erhvervslivet en vigtig samarbejdspartner. Tidligere på året indgik A2B en lignende aftale med XL BYG.