Hvem er vi?

A2B er en privat virksomhed, der har specialiseret sig i at opkvalificere fagligt og matche ledige med konkrete job i private eller offentlige virksomheder.

Vi er en del af AS3 Companies, der er en nordisk organisation med hovedsæde i Danmark og datterselskaber i Norge, Sverige og Finland.

AS3 Companies og selskaberne herunder er med hver sin målgruppe specialiseret i at støtte mennesker ved forandringer i joblivet. Det kalder vi for "Job Transition Management" (JTM).

Hvad gør vi?

På et A2B-forløb støtter og rådgiver vi deltageren på vejen mod job eller uddannelse. Udgangspunktet for vores forløb er altid et lokalt samarbejde med jobcenteret.

Processen fra A til B omfatter blandt andet fokus på motivation, viden om arbejdsmarkedet, personlig og faglig opkvalificering samt praktikperioder.

Faglig opkvalificering og matchning

Omdrejningspunktet for A2Bs arbejde med kandidaten er faglig opkvalificering og matchning.

Vi har specialiseret os i at gennemføre faglige opkvalificeringsmoduler for udvalgte brancheområder. Deltagerne på et A2B-forløb vil opnå en grundlæggende introduktion til opgaver og vilkår inden for de enkelte brancher, således at den enkelte herefter er klar til at begynde i et job eller starte på en uddannelse, herunder voksenlærling, inden for en af de udvalgte brancher.

Den faglige undervisning gennemføres på de enkelte A2B-centre i kombination med oplæg fra virksomheder samt virksomhedsbesøg.